Det er ikke overraskende, at forskningen understøtter en bekymrende betragtning. Studier viser en stærk sammenhæng mellem intensiv brug af sociale medier og en øget risiko for depression, angst, ensomhed, selvskade, og endda selvmordstanker.
For eksempel fandt en undersøgelse fra 2019, som inkluderede mere end 12.000 unge mellem 13 og 16 år i England, at brugen af sociale medier mere end tre gange dagligt forudsagde dårlig mental sundhed og velbefindende hos disse teenagere. Et andet studie fra 2016 viste ligeledes en forbindelse mellem brugen af sociale medier og øget depression. Disse resultater er alarmerende og påkalder sig en nødvendighed for dybere forståelse og handling.
Som terapeut er det essentielt at holde sig ajour med de seneste forskningstendenser for at forstå og håndtere de udfordringer, vi står overfor i en digital tidsalder. Nylige studier har dykket ned i mønstre af brug af sociale medier, samt dens indvirkning på mental sundhed og grundlæggende velvære. Interessant nok undersøger forskerne også, hvordan vi kan udnytte de populære og interaktive aspekter af sociale medier til at forbedre udøvelsen af interventioner og terapi. Dette åbner for nye muligheder i, hvordan vi kan anvende teknologi til at fremme mental sundhed, snarere end at undergrave den. Som professionel inden for mental sundhed er det opmuntrende at se en sådan udvikling, der balancerer de risici, vi ofte diskuterer, med nye, innovative løsninger.
I vores forståelse af sociale mediers påvirkning er det vigtigt at anerkende den særlige sårbarhed, unge mennesker har overfor disse platforme. En voksende mængde forskning viser, at brugen af sociale medier er negativt forbundet med mental sundhed og velvære, især blandt unge. Dette omfatter øget risiko for at udvikle symptomer på depression og angst. Denne indsigt belyser et presserende behov for at støtte og informere unge i og om deres digitale interaktioner, samt at fremme bevidstheden om de potentielle psykiske konsekvenser deres online adfærd kan medføre.
Det er fascinerende, men måske ikke overraskende, at forskning foreslår en signifikant forskel i mental sundhed mellem dem, der ofte bruger sociale medier, og dem, der engagerer sig mere i aktiviteter uden for skærmen. Studier henviser til, at personer, der hyppigt bruger sociale medier, føler sig mere deprimerede og mindre tilfredse med deres liv sammenlignet med dem, der bruger mere tid på aktiviteter, der ikke er relateret til skærme. Dette understreger vigtigheden af at balancere det digitale liv med fysisk, social og personlig udvikling væk fra de konstante notifikationer og digitale distraktioner.
Corona pandemien har kastet yderligere lys på sociale mediers rolle i forbindelse med vores mentale helbred. En systematisk gennemgang af litteraturen på området afslører en betydelig sammenhæng mellem brug af sociale medier og mental sundhed under pandemien. Denne periode, som var præget af øget isolation og digitale interaktioner, viser os nødvendigheden af, at forstå og adressere de unikke udfordringer, der opstår fra vores afhængighed af digitale platforme, for social forbindelse og information i usikre og sårbare tider.
Sociale medier og depression
Depression er ikke blot en følelse af tristhed eller nedtrykthed; det er en alvorlig psykisk lidelse, der påvirker en persons tanker, følelser, adfærd og fysiske velbefindende. Som oftest kræves terapeutisk og sommetider medicinsk behandling. Der forskes kontinuerligt omkring forskellige faktorer, der kan være bidragende til depression, herunder genetik, hjernens kemi, livserfaring og personlighedstræk.
Sociale medier giver os en uendelig strøm af indhold, der ofte præsenterer urealistiske, redigerede og idealiserede versioner af andres liv. Dette kan føre til negative sammenligninger og en følelse af, at ens eget liv ikke kan leve op til og måle sig med andres. Det konstante pres for at opnå likes, kommentarer og godkendelse kan også bidrage til en nedbrydning af selvværd og selvopfattelse.
Et nøglekomponent i forbindelsen mellem sociale medier og depression er sammenligningskulturen. Når mennesker konstant sammenligner sig selv med det "perfekte" liv, de ser online, kan det føre til en følelse af utilstrækkelighed og lavt selvværd. Det er tæt på åbenlyst, hvordan denne sammenligning ikke kun er urealistisk, men også dybt skadelig for vores mentale helbred.
Den seneste generation er vokset op med sociale medier som en integreret del af deres hverdag, og de står over for unikke udfordringer som følge heraf.
For at etablere et sundere forhold til sociale medier og mindske risikoen for negative psykiske og emotionelle konsekvenser, såsom depression og angst, er der flere strategier man kan implementere, før man overvejer at gå i terapi. Med andre ord:" Man kan forsøge at være på forkant" inden påvirkningen bliver for vedvarende. Disse strategier involverer at sætte grænser for brugen af sociale medier, implementere digital detox og styrke meningsfulde offline relationer. Det er dog en vigtig faktor, at man har nogen at dele sine sine strategier og udfaldet deraf med nogen.
Her er nogle specifikke forslag:
Sæt grænser for brugen af sociale medier
Fastlæg specifikke tidspunkter på dagen, hvor du tillader dig selv at bruge sociale medier, og hold dig til disse tider. For eksempel kun 30 minutter om aftenen. Brug indbyggede funktioner på din smartphone eller passende apps til at begrænse dit daglige eller ugentlige forbrug af sociale medier. Vær bevidst om, hvornår og hvorfor du åbner sociale medie apps. Spørg dig selv, om du gør det af vane, kedsomhed, eller for rent faktisk at komme i kontakt og forbinde dig med andre.
Digital detox
Indfør regelmæssige digitale detox-perioder, hvor du helt undgår sociale medier. Det kan være en dag om ugen, en weekend om måneden eller en hel uge hvert kvartal. Engager dig i aktiviteter, der holder dig væk fra skærme, såsom at læse en bog, gå en tur, dyrke motion eller være kreativ. Desuden bør du Implementere en "ingen skærm"-regel en time før sengetid for at forbedre din søvnkvalitet.
Hold fokus på meningsfulde offline relationer
Afsæt tid til at mødes med venner og familie ansigt til ansigt. Personlige møder kan give en dybere og mere tilfredsstillende form for social interaktion end online forbindelser. Hvis du kan, så bliv involveret i lokale fællesskabsaktiviteter, sportshold eller frivilligt arbejde for at opbygge forbindelser uden for den digitale verden. Brug tid alene til selv-refleksion, meditation eller afslapning, for at fremme et stærkere og dybere forhold til dig selv, hvilket kan reducere behovet for ekstern validering fra sociale medier.
Ved at integrere disse strategier i dit daglige liv kan du opnå en mere afbalanceret og sund tilgang til sociale medier, hvilket kan have en betydelig positiv indvirkning på dit mentale og fysiske helbred. Husk, at det handler om at finde den rette balance, der passer til dit liv, dine behov og din personlighed.